Næste udsendelse: 23:45 Fugleskolen (G)

TV i dag

  • 23:15Mellem os (G)
  • 23:45Fugleskolen (G)Vil du også have mere ud af turen? At kende fuglene omkring os giver nye og spændende oplevelser i naturen. Sune Riis er biolog og dedikeret ornitolog. Han giver tip til, hvordan man kan kende de bornholmske fugle på udseende, lyde og adfærd.
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10Midtvejsvalg (G)
  • 01:10KV17 - De bedste øjeblikke (G)
  • 01:50KV17 - Valgaften på TV 2/Bornholm kl. 01.30 - (G)
  • 02:50Helt i fisk - Gedder med levende agn (G)Helt i Fisk-drengene er taget til en privat sø på Nordbornholm. Her går rygtet om, at der er gedder, og at ingen fisker efter dem. Metoden er denne gang levende agn, som dog først skal fanges, før fiskeriet kan gå igang.
  • 03:20Guld fra gemmerne (G)I programmet ”Guld fra Gemmerne” præsenterer et udvalg af landets museer deres allerbedste historier – indsamlet gennem århundreder. Ofte med rødder årtusinder tilbage i tiden.
  • 03:45Vild Med Dyr - Bashira næsehorn (G)Ree Parks hunnæsehorn Bashira har indtil nu opholdt sig ved stalden og har kun mødt de to hannæsehorn på behørig afstand - men nu skal hun til at vænne sig til den store savanne. Se om det lykkes at lokke hende ud i det blå.
  • 04:15Fugleskolen (G)Vil du også have mere ud af turen? At kende fuglene omkring os giver nye og spændende oplevelser i naturen. Sune Riis er biolog og dedikeret ornitolog. Han giver tip til, hvordan man kan kende de bornholmske fugle på udseende, lyde og adfærd.
  • 04:30Nationalpark Thy (15:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Stafetten - Mikkel Pørksen (G)Mikkel Pørksen kom til øen efter længere tids sygdom i København. Der havde han ellers planer om at skabe sin egen virksomhed. På Bornholm endte han med sin familie i et hus på landet ved Olsker, og han føler sig i dag hjemme på øen. Mikkel Pørksen har i årevis været aktiv i Cirkus Stjerneskud i Allinge.

Eika et scoop for litteratursalon

Formanden for Jakob Hansens Litteratursaloner glædede sig i dag over den prisvindende forfatter Jonas Eikas besøg. En forfatter, der i den grad har været i vælten denne uge.
Over 60 tilhørere var i dag mødt frem for at møde og lytte til forfatter Jonas Eika, der tirsdag vandt Nordisk Råds Litteraturpris. Forfatterens takketale endte dog med at få mere opmærksomhed end selve prisen. Her kritiserede Eika nemlig blandt andre ting statsminister Mette Frederiksen og regeringen for at føre en racistisk politik.

Men de seneste dages polemik lod arrangørerne af dagens forfattersamtale, sig dog ikke mærke af.

- Det er kun spændende, synes jeg. Han vil helst tale om sit forfatterskab i dag, og det kan jeg godt forstå. Men der kan godt komme spørgsmål fra salen, som går på den tale, han holdt i Stockholm, siger Leif Erik Hansen, formand for Jakob Hansen Litteratursaloner.

- Jeg synes, det er fint nok. Han anser sine værker for at være politisk litteratur. De er det bare ikke i nogen firkantet agitatorisk forstand, siger han.

Og hvis man spørger Leif Erik Hansen har Jakob Hansen Litteratursaloner været heldige med at få en prisvinder til øen:

- Det er et scoop. Vi havde spøgt lidt om, at det kunne være sjovt, hvis han nu fik Nordisk Råds Litteraturpris, når det nu foregik i samme uge, som vi havde arrangement med ham.

Leif Erik Hansen beskriver Jonas Eika, som en forfatter med meget på hjerte.

- Han skriver fantastisk godt. Han har et meget levende, sansemættet sprog, som gør det til en fornøjelse at læse ham. Hans novellesamling tager udgangspunkt i mange forskellige miljøer rundt omkring i verden. Teksterne forlader det realistiske og bevæger sig andre fascinerende steder hen, fortæller Leif Erik Hansen.

Jonas Eika modtog Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen "Efter solen". Med prisen fulgte 350.000 kroner, som Jonas Eika har valgt at donere til børnene på udrejsecenter Sjælsmark.

Jonas Eika ønskede i dag ikke at stille op til interview.


Aktuelle programmer på Play