Næste udsendelse: 23:45 Fugleskolen (G)

TV i dag

  • 23:15Mellem os (G)
  • 23:45Fugleskolen (G)Vil du også have mere ud af turen? At kende fuglene omkring os giver nye og spændende oplevelser i naturen. Sune Riis er biolog og dedikeret ornitolog. Han giver tip til, hvordan man kan kende de bornholmske fugle på udseende, lyde og adfærd.
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10Midtvejsvalg (G)
  • 01:10KV17 - De bedste øjeblikke (G)
  • 01:50KV17 - Valgaften på TV 2/Bornholm kl. 01.30 - (G)
  • 02:50Helt i fisk - Gedder med levende agn (G)Helt i Fisk-drengene er taget til en privat sø på Nordbornholm. Her går rygtet om, at der er gedder, og at ingen fisker efter dem. Metoden er denne gang levende agn, som dog først skal fanges, før fiskeriet kan gå igang.
  • 03:20Guld fra gemmerne (G)I programmet ”Guld fra Gemmerne” præsenterer et udvalg af landets museer deres allerbedste historier – indsamlet gennem århundreder. Ofte med rødder årtusinder tilbage i tiden.
  • 03:45Vild Med Dyr - Bashira næsehorn (G)Ree Parks hunnæsehorn Bashira har indtil nu opholdt sig ved stalden og har kun mødt de to hannæsehorn på behørig afstand - men nu skal hun til at vænne sig til den store savanne. Se om det lykkes at lokke hende ud i det blå.
  • 04:15Fugleskolen (G)Vil du også have mere ud af turen? At kende fuglene omkring os giver nye og spændende oplevelser i naturen. Sune Riis er biolog og dedikeret ornitolog. Han giver tip til, hvordan man kan kende de bornholmske fugle på udseende, lyde og adfærd.
  • 04:30Nationalpark Thy (15:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Stafetten - Mikkel Pørksen (G)Mikkel Pørksen kom til øen efter længere tids sygdom i København. Der havde han ellers planer om at skabe sin egen virksomhed. På Bornholm endte han med sin familie i et hus på landet ved Olsker, og han føler sig i dag hjemme på øen. Mikkel Pørksen har i årevis været aktiv i Cirkus Stjerneskud i Allinge.

Professor: Varmestrid er et skræmmeeksempel

En professor i økonomistyring undrer sig over, hvorfor ombygning hos BEOF blev godkendt i første omgang, når Rønne Vand og Varme strittede imod.
Mange tusinde varmekunder i Rønne står til en prisstigning på varmeregning på 47,8 procent fra 1. januar. Det bunder i årelang strid om prisen på fjernvarme mellem Bornholms Energi & Forsyning, BEOF, og Rønne Vand og Varme, RVV.

Og sagen bør ifølge en professor står som et skræmmeeksempel, som politikere i hele landet skal være opmærksomme på, hvis danskerne ikke skal komme til at betale alt for dyrt for den grønne omstilling, skriver Jyllandsposten i dag.

- Når man lader forbrugerne betale regningen via tarifferne, så er der en reel risiko for, at det bliver en sovepude for dem, der træffer beslutningerne. Det er helt afgørende, at man undgår den slags, siger Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet til avisen.

Striden fører tilbage til 2015, hvor en ombygning af kraftvarmeværket hos BEOF fra kul til træflis blev godkendt i kommunalbestyrelsen. Allerede dengang var RVV imod ombygningen, da man mente prisen for varme blev for dyr.

Da ombygningen var færdig i 2017, ville RVV ikke betale for den prisstigning, som fulgte med ombygningen. Det endte med en voldgiftssag, som RVV tidligere i år vandt.

Men nu har BEOF opsagt den gamle prisaftale med RVV, og varslet nye prisstigninger fra 1. januar. Prisstigninger som også skal indhente den restance, selskabet mener, RVV skylder for at have betalt for lidt for varmen de seneste år.

I sidste ende ender regningen hos varmekunderne i Rønne.

Professor kritiserer beslutning

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring, undrer sig over, hvorfor ombygningen hos BEOF overhovedet blev besluttet i kommunalbestyrelsen, når de, der skulle overtage varmen, sagde nej.

- Det hænger formodentlig sammen med en politisk beslutning om, at man meget gerne vil have en grøn ø – koste hvad det vil, siger han til Jyllandsposten.

Han kritiserer flere centrale forhold i sagen. Et af dem er, at man satsede på biomasse fremfor nyere og mere klimavenlige teknologier som f.eks. udnyttelse af overskudsvarme.

- Det er måske forkert af mig at have en holdning, men min sympati ligger altså ved det lille forbrugerejede varmeselskab. Deres varmeregning stiger mærkbart, fordi de kommer til at betale for Bornholms såkaldte grønne omstilling. Udover den forventede varmeprisstigning kommer der en ekstra regning, hvor varmekunderne skal betale de omkostninger, som knytter sig til den voldgiftssag, som de i forvejen har vundet. Det virker bizart, siger Per Nikolaj Bukh til avisen.

Borgmester Winni Grosbøll afviser, at det er politikernes grønne ambitioner, som nu koster kunderne dyrt.

- Det er ikke noget med, at vi bare tager hovedet under armen for at indfri nogle grønne ambitioner. Den grønne ambition for øen har altid haft som ledetråd, at den skulle kunne gennemføres i et af de mindre bemidlede områder i Danmark, siger hun.

Aktuelle programmer på Play