Næste udsendelse:

TV i dag

  • 23:30Arkitektur'en - om renovering (G)Dette afsnit foregår i Flensborg, hvor vi skal se, hvordan arkitekter arbejder med renovering af gamle, fredede bygninger.
  • 00:0019.30Nyheder (G)
  • 00:15Kong Gulerod (G)Kong Gulerod tager til jule-workshop hos Bo Grønt i Nexø. Her møder vi 32 friske kvinder, der er mødt op for at få gode tips og tricks til at skabe deres egne juledekorationer og kranse. Vi besøger ciderfolkene i Vestermarie. De skal nu til at plante deres egne hjemmepodede æbletræer ud på marken. De har også forsøgt sig med lidt mikrobryg af de første æbler og vi hører om deres erfaringer hidtil. Hjemme følger vi op på alt det vintergrønne og vi tager rodstiklinger af de mynter som vi plantede i baljer tidligere på året og vi konserverer nogle af de sidste blade der skal bruges til en god vinterdrik. Vi vintersikrer de mere sarte planter i haven for eksempel oliventræet og artiskokkerne i køkkenhaven. Vi forsøger os også med at drive grene frem så de blomstrer præcis til jul.
  • 01:00Silles Hus - julehygge og æbleflæsk (G)Julen nærmer sig og i Silles Hus har stemningen indfundet sig. Over bålet bliver der lavet æbleflæsk. Til den søde tand er der chokolade med topping og vi får et bud på, hvordan en gren kan blive til en smuk knagerække.
  • 01:30Sobczyk Og Sofie Spiser Grønt (G)Den bornholmske kok Casper Sobczyk, der til daglig er køkkenchef i København Zoo, bliver udfordret på sin opfindsomhed, når Sofie Andersen inviterer ham med i køkkenet på havnen i Snogebæk. En ukendt bornholmsk ingrediens og 10 minutter til at handle i et supermarked. Det er, hvad Casper Sobczyk har at gøre med, før han skal kreere et måltid, der kan feje benene væk under hans barndomsvenner fra Snogebæk. De håber menuen står på den famøse smørbøf, men får i stedet serveret et festfyrværkeri af vegetariske retter. Mon de vil savne kødet?
  • 02:00Månedens foredrag - Kim Mortensen (G)Tidligere formand i Bornholms Cycle Club Kim Mortensen fortæller om cykelsportens historie og udvikling på Bornholm.
  • 02:40Kofoeds Naturperler - Pyritsøen (G)De største naturattraktioner kender vi, men der findes mange mindre og næsten ukendte naturperler på Bornholm. Følg med når Naturvejleder Jens Kofoed viser rundt ved Pyritsøen mellem Rønne og Hasle og opdag nye afstikkere og skønne steder.
  • 03:00Bornholm knokler - Falck (G)Falck er en hæderkronet gammel virksomhed, som igennem tiden har hjulpet danskere i nød. I dette program besøger vi Falck-stationen i Rønne, hvor vi tager med ud på de bornholmske veje for at hjælpe billister i nød. Der er dog også tid til at kigge forbi de nye ambulancer, som er med til at redde bornholmske liv.
  • 03:30Fra lade til landevej - Mekanik med blød hånd (8:12) (G)Den gamle Ford Taunus begynder mere og mere at ligne den bil, Ole havde i tankerne. I dette afsnit monteres flere større dele på bilen. Det sker ikke altid på den korrekte facon, men så er det godt at Ole har en blød hånd.
  • 04:00Vild Med Dyr - Sæler, haj (G)Gråsælen Tulle er kun et halvt år men allerede ligeså stor som de voksne spættede sæler hun er sammen med i Kattegatcentret. Nu har hun fået selskab af en noget mindre unge for hunsælen Liv er nemlig blevet mor. Og så skal vi også tilse en syg sandtigerhaj.
  • 04:30Nationalpark Thy (33:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Stafetten - Morten Sander (G)

Fire mænd fængslet efter overfald

Grundlovsforhøret af fire mand, der er sigtet for voldeligt overfald på en 39-årig, er afsluttet. Alle er nu varetægtsfængslet af forskellig varighed.
Fire mænd er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Bornholm. De er sigtet for et særligt voldeligt overfald begået natten til fredag i Rønne. Mændene er 18, 19, 20 og 27 år gamle.

De fire mænd blev anholdt klokken 04.38 i en lejlighed på Snellemark. I lejligheden fandt politiet flere ting med blod på. Blandt andet vægge, en undertrøje, sokker og bukser.

De fire mænd er sigtet for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens §245.

I følge retsmødeerklæringen skal de fire have slået og sparket offeret flere gange i hovedet, mens han lå ned. Dermed pådrog de offeret blødninger i hjernen, brækkede kindben, blødning i og bag øjnene og bihulerne, en flænge i baghovedet, en flænge under det ene øje og en over øjenbrynet.

Den sidste af de fire sigtede, den 20-årige, er desuden sigtet for at have været i besiddelse af en enhåndsbetjent foldekniv uden politiets tilladelse og under skærpede omstændigheder, hvor klingen kan fastlåses i udfoldet position.

Forløbet frem til overfaldet
Efter vidneforklaringer i retten i dag er det kommet frem, at der har været gnidninger mellem offeret og de sigtede før overfaldet. Alle har været på Krystal Bodega i Krystalgade indtil stedet lukkede om natten. Herefter forlod offeret først stedet efterfulgt af de fire sigtede. Da de når enden af Krystalgade op mod Store Torv udarter situationen sig til, at den 39-årige bliver slået og sparket i hovedet.

Alle varetægtfængsles
En af de sigtede, der i retten forklarede, at han var den, der stoppede overfaldet, har fået sin fængsling forlænget i foreløbigt tre døgn.

Den anden mand fik forlænget fængslingen weekenden over, mens mand nummer tre er varetægtsfængslet frem til 15. november. Han var blevet prøveløsladt fra en tidligere dom i sidste uge.

Den fjerde mand, den 20-årige, der har erkendt at have slået manden i hovedet nogle gange, er også varetægtsfængslet i 14 dage.

Aktuelle programmer på Play