Klaus Riskær Pedersen har fundet sin spidskandidat på Bornholm til sit parti.
Det bliver den 34-årige Brian Schou Brandt, der er opvokset på Bornholm og bor i Årsdale.
Brian er uddannet indenfor detail med speciale i vin, hvor han har arbejdet i 6 år med salg, ledelse og opstart af forretning i både Jylland og København.
Brian har i flere år arbejdet og boet i både Frankrig og England, men arbejder nu som voksenlærling indenfor murer-faget på Bornholm.
- Med muligheden for at stille Brian op, har det sikret os en ordfører indenfor 'Nærsamfund & Nethandel', hvilket tema er centralt når man skal sikre holdbarhed i landets yderområder, det skriver Klaus Riskær Pedersen i en pressemeddelelse til TV 2 Bornholm.
Vi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Brian Schou Brandt.