Havarikommission færdig med Express 1 undersøgelse

Den Maritime Havarikommission har færdiggjort deres indledende undersøgelse af kollisionen mellem hurtigfærgen Express 1 og det polske skib Baltic Condor.
Den Maritime Havarikommission har foretaget en såkaldt indledende undersøgelse af forløbet og har besluttet ikke at gå videre med sagen.

Det oplyser Øssur Jarleivson Hilduberg, undersøgelseschef i Den Maritime Havarikommission

- Vi har besluttet ikke at udsende en rapport om hændelsen, fordi der ikke har været alvorlig personskade eller forlis ved kollisionen, siger han.

Sagen bliver stadig undersøgt i Søfartsstyrelsen.