FM19: Så er vi i gang!

Folkemødet 2019 er åbent. Det skete med sang af Emmelie de Forrest og taler fra blandt andre borgmester Winni Grosbøll (S).
For 9. gang bød Allinge og Bornholm i dag inden for til Folkemødet. Fire dage med masser af events og mulighed for at møde andre mennesker og diskutere politik.

Folkemødet har I år fokus på FN's 17 Verdensmål. Derfor er hvert af de i år 3030 events koblet op på et verdensmål.

"Vi beder om, at vi sammen over de fire dage på Nordbornholm i juni arbejder på at diskutere og oversætte de globale mål til konkrete hverdagsmål for Danmark," lyder det på Folkemødets hjemmeside.

Emmelie de Forrest sang Folkemødet i gang
Tidligere Melodi Grand Prix-vinder Emmelie de Forrest optrådte ved Folkemødets åbning med sangen "Lyse Nætter" af Alberte.

Efterfølgende holdt både borgmester Winni Grosbøll (S), formand for Foreningen Folkemødet, Jann Sjursen, og fungerende statsminister, Lars Løkke Ramussen (V).