Fly er omkring tre timer forsinkede

Afgangene med fra Bornholm og Folkemødet er stærkt forsinkede. Flyene er nu udsat i omkring tre timer.
Tidligere i dag ramte uvejret København og afgange ud af Københavns Lufthavn blev stærkt forsinkede.

Og forsinkelserne har bredt sig til Bornholm, hvor alle afgange er kraftigt påvirket af vejret.

Afgangen mod København med planmæssig afgang klokken 15.45 står i skrivende stund til at afgå klokken 18.55.

Mod Billund burde der klokken 16 være afgået et fly, men den afgang er udsat til 18.20.

Følg med på Bornholms Lufthavns hjemmeside og se afgangstider for de øvrige afgange.