Færdselsuheld i Østermarie

Et solouheld ved Østermarie sendte her til formiddag en bil på en mindre flyvetur
En mandlig bilist skulle foretage en overhaling, men han mistede herredømmet over bilen, der kørte ud i grøften og slog en saltomortale og landede på taget.

Manden blev efterfølgende kørt til undersøgelse på Bornholms Hospital.

Politiet kender endnu ikke mandens tilstand.

Vagthavende ved Bornholms Politi oplyser, at de afventer rapport fra patruljen på stedet, før de ved mere.

OPDATERET: Vagthavende ved Bornholms Politi oplyser, at bilisten kom til en rutinemæssig undersøgelse på hospitalet, men altså ikke er alvorligt skadet.