Opera Masterclass 2019: Kom og se talenterne øve

For niende gang afholder Svanekegaarden masterclass for unge operatalenter, og en del af prøverne vil være åbne for tilskuere.
I denne uge afholder Svanekegaarden masterclass for unge operatalenter. De bliver undervist af operasanger Gitta-Maria Sjöberg og dramaturg og instruktør Mette Borg, og ved flyglet sidder Karin Holm. De øver indtil den afsluttende koncert fredag den 19. juli.

Indtil da vil deltagerne arbejde på sin sangteknik, udtryk og dramaturgi med to lieder eller arier. En del af prøverne vil være åbne for publikum, og her kan man altså få et sjældent indblik i en operasangers arbejde. Man kan se talenterne øve fra kl. 10-16:30 mandag til torsdag.

Koncerten fredag vil foregå i Svanekegaardens Teatersal kl. 19:30-21:30.

Billedet er et arkivbillede fra Opera Masterclass 2018.