Fodbold: Klubskifte fra Nexø til Rønne

Efter ni års fravær vender fodboldspilleren Martin Kjær Andersen tilbage til grønsværen i Rønne. Denne gang for RIK.
En af de seneste års profiler fra Nexø Boldklub skifter klub. Martin Kjær Andersen skifter til RIK. Han har tidligere spillet i Rønne for cirka otte år siden, da han spillede for Rønne fB.

Det fremgår af opslag på både NB Bornholm og RIK's Facebooksider.

- Med Martin får vi en spiller, der kan mange ting og efterhånden dækker mange positioner på banen. Martin kommer med en særdeles brugbar erfaring og lederskab som i den grad kan bruges på vores kommende Københavnsseriemandskab. Det, krydret med en meget veludviklet målnæse, samt en ukuelig vilje til at vinde, så er vi i RIK meget glade for vores nye mand i RIK truppen, skriver RIK på sin Facebookside.

Martin kommer med erfaring fra 2. Division, DS og KS i Nexø, men har tidligere også begået sig i Rønne, nemlig tilbage i 2010-2011 hvor han som nævnt tørnede ud for Rønne fB.