Hubertusjagtens hurtigste væddeløbere

Den 29. udgave af Hubertusjagten er færdig, og det 20 kilometer lange ridt i Almindingen sluttede som altid med et fartfyldt opløb.
Blandt ponyrytterne var det Mathilde Bendixen Nielsen som på ponyen Gucci vandt i suveræn stil mange meter foran resten af ponyfeltet.

- Det er virkelig fedt. Jeg er vildt glad, sagde Mathilde Bendixen Nielsen efter sit ridt.

Cilja Folman Westh blev nummer to, og Mathilde Bager Kofod var tredje-hurtigste ponyrytter.

Hestefeltet fik Morten Florin Andersen som vinder på hesten Gallas Garlic. Det var Morten Florin Andersens første hubertusjagt i 17 år, og dermed et flot comeback til jagten.

Nanna Anker Hansen blev nummer to, og Lærke Stegmann tog tredjepladsen blandt hesterytterne.

Ved jagtens afslutning annoncerede jagtleder Mogens Rotvit, at det var hans sidste hubertusjagt. Han har stået bag jagten i hele dens 29-årige levetid.