116 samlede 100.576 kr. ind til flygtninge

Dansk Flygtningehjælp på Bornholm kunne i går glæde sig over, at der var blevet bidraget med 101.576 til landsindsamlingen.
116 personer på Bornholm var i går rundt med raslebøssen, for at samle penge ind til Dansk Flygtningehjælp.

Poul Overlund Sørensen, der stod i spidsen for indsamlingen på Bornholm, glæder sig over resultatet.

- Resultatet er stabilt, og svarer helt til sidste år - en lille smule færre indsamlere der hver især indsamlede mere, siger han.

- Som helhed bakkede mange Bornholmere også i år op om indsamlingen, både som aktive og som bidragsydere, og dette takker vi for - en indsats der vil gavne flygtninge fra Syrien, Yemen og Myanmar, siger Poul Overlund Sørensen.

Den bornholmske indsamling blev spædet til resultatet for landsindsamlingen. På landsplan gav indsamlingen 11 millioner kroner.