20-årig varetægtsfængslet for vold

Det lykkedes Bornholms Politi at få varetægtsfængslet en 20-årig mand, der er sigtet for alvorlig vold natten til fredag.
Den ene af de to mænd, der fredag aften fik fængsling forlænget hen over weekenden, er nu blevet varetægtsfængslet.

Det har Retten på Bornholm afgjort, efter et nyt retsmøde.

Her besluttede man, at den 20-årige mand, der er sigtet for at have været med til at overfalde en 39-årig mand på Store Torv i Rønne natten til fredag, skal sidde varetægtsfængslet foreløbig frem til 15. november.

Det er den samme dag, som de to, der blev varetægtsfængslet fredag.

Den 20-årige kærede fængslingen til Østre Landsret.