Kadeaus Bobbabella i Tivoli lukker

Jyllands-Posten skriver, at "folkene" bag Michelin-restauranten Kadeau har ladet deres grillbar i København gå konkurs.
Grillbaren Bobbabella i Tivoli Food Hall, der ejes af Kadeau-koncernen, er taget under konkursbehandling ved Sø- og Handelsretten.

Det skriver Jyllands-Posten.

Bobbabella åbnede for cirka to år siden.

Jyllands-Posten skriver, at Kadeau-koncernen oplyser, at den ingen kommentarer har til konkursen.

Som kurator i konkursboet er indsat Simon Lagrelius fra Advokatfirmaet Poul Schmith. Og han fortæller til Jyllands-Posten, at ejerne flere gange har skudt penge ind i Bobbabella, men at det ikke kunne lade sig gøre at redde grillbaren.

- Koncernen har tilført Bobbabella egne midler, når der var underskud. Det er min forståelse af forløbet, at da det blev konstateret, at grillbaren ikke kunne blive rentabel, var folkene fra Kadeau nødsaget til at begære selskabet konkurs, siger kuratoren til Jyllands-Posten.

I marts måned valgte Kadeau at lukke Bobbabella-restauranten i besøgscenteret ved Hammershus for i stedet at åbne en smørrebrødsrestaurant.

Billedet ved artiklen er fra Bobbabellas hjemmeside - budskabet taler for sig selv.