Politiet på skovarbejde

Natten til tirsdag spærrede en trækrone fra et væltet træ delvist Bolsterbjergvej.
Tirsdag den 5. november ved midnatstid oplevede en bilist, at trækronen fra et væltet træ lå ud over den ene kørebane på Bolsterbjergvej i Almindingen.

Ifølge politiets døgnrapport fik en politipatrulje gjort vejen passabel igen ved at brække grene af trækronen.