Realdania-støtte til bornholmsk projekt

4-kløver klyngen på Bornholm ønsker de at udvikle både stisystemer, ankerpunkter og nye mødesteder i klyngens fire byer.
4-Kløver-Klyngen, der består af Nyker, Klemensker, Rø og Aarsballe, kan se frem til at få økonomisk støtte fra Realdania.

Realdania har sammen med Lokale- og Anlægsfonden besluttet at støtte 20 landsbyprojekter med bæredygtige projektplaner, der skal udvikle mødesteder i de små landsbysamfund.

Indtil videre er der 14 projekter i 11 kommuner over hele Danmark, der er blevet tildelt støtte. Støtten falder i to faser, og i første fase, der er projektfasen, ligger støtten på beløb op til 200.000. I fase 2 kan landsbyerne søge om op til 4,5 millioner kroner.

4-Kløver Klyngen har fået 200.000 kroner til idéen om at lave nye stisystemer, ankerpunkter og mødestedet. Pengene skal bruges til at arbejde videre med idéen og kvalificere projektet, lyder det fra projektleder i Realdania Simon Harboe.

I september næste år er der ansøgningsfrist til fase 2.

Otte af de godkendte projektidéer handler om at bygge om og transformere eksisterende bygninger, mens seks ideer handler om at bygge nye mødesteder.


FAKTA

Realdania og Lokale og Anlægsfonden har givet tilsagn om projektudviklingsstøtte til 14 ideer i 11 kommuner.

De 14 projektideer er fordelt på 13 landsbyklynger og favner ca. 200 landsbyer og op mod 65.000 borgere.

Landsbyklyngerne modtager mellem 85.000 og 200.000 kr. i støtte til projektudvikling.

Realdania og Lokale og Anlægsfonden har i alt modtaget 36 ansøgninger fra landsbyklynger fordelt på 28 kommuner.

I forlængelse af projektudviklingen kan projekterne ansøge om anlægsmidler hos Realdania og Lokale og Anlægsfonden.